Har du et spørgsmål der ikke er nævnt her på siden, er du velkommen til at kontakte Bestyrelsen.

Er der haver til salg i Lilletoften, og hvem står for salget?

Der sættes opslag op ved fælleshuset i Lilletoften, både af haveejerne og af bestyrelsen om auktionshaver. Det er også muligt, at de er at finde på nogle af internettets vidunderlige salgssider, som eksempelvis gul og gratis, dba, osv.

Salg er mellem dig og ejer af haveloddet. Bestyrelsen har intet med selve salget at gøre, men bliver først indblandet, når en overdragelse skal finde sted.

Overdragelsen kan kun finde sted inden for kontortiden, hvor to bestyrelsesmedlemmer er til stede.

Henvendelser til bestyrelsen

Spørgsmål til bestyrelsen kan ske i de planlagte kontortider. Uden for kontortid skal henvendelse ske enten pr. brev i postkassen eller via kontakt siden.